For konsulenter

Er du konsulent, så læs med her

Hvad er Life Science Konsulenter?

Først og fremmest er det en marketingsplatform for selvstændige konsulenter, tanken med Life Science Konsulenter er at skabe en netværk af selvstændige konsulenter, der ved at gå sammen på denne side kunne tiltrække flere potentielle kunder frem for at selv at skulle ofre et stort marketingsbudget på en hjemmeside, Google AdWords, SEO og andet reklame.

Potentielle kunder tager derfor direkte kontakt med vores profiler og indgår kontrakter direkte. Life Science Konsulenter, har ingen økonomisk interesse i kontrakter der indgås via hjemmesiden.

Samtidig er tanken med fællesskabet, at vi kan afholde interne netværksmøder, og trække på hinandens erfaring og viden.

Hvorfor skal du optages i Life Science Konsulenter?

Først og fremmest fordi du har lyst til at møde andre fagligt dygtige personer, der er selvstændige som dig selv og som arbejder i Life Science miljøet.

Som selvstændig konsulent kan man have brug for kompetent sparring omkring ideer, løsningsforslag eller opgaver. Hvis man er en del af Life Science Konsulenter har man et stærkt netværk og en platform, hvor man altid har nogen erfarne ”kolleger” parat til at hjælpe en.

Hos Life Science Konsulenter:

  • deler vi viden og erfaring
  • hjælper vi og anbefaler vi hinanden
  • deler og udbreder vi kendskabet til hinanden
  • har det sjovt i fællesskabet

Hvordan bliver du en del af fællesskabet Life Science Konsulenter?

For at blive optaget i fællesskabet Life Science Konsulenter er det vigtigt med gode og positive referencer og gerne fra et medlem der allerede er optaget.

Når en virksomhed ønsker optagelse bliver alle medlemmer hørt. Det er vigtigt for os at de opgaver der bliver løst af en konsulent fundet igennem Life Science Konsulenter, er af høj kvalitet og på et niveau vi kan stå inde for.

For os er integritet et nøgleord.

Så enten kan du kontakte en i Life Science Konsulenter som du kender eller du kan skrive en par linjer om dig selv, medsend gerne dit CV, hvad du arbejder med og lidt om din virksomhed og send det til info@lifesciencekonsulenter.dk

R

Bliv hyret af virksomheder

Få din virksomhed eksponeret igennem vores netværk med mere end 2500 unikke kontakter.
R

Få værdifuldt netværk

I netværket kan vi samarbejde og tilbyde samlede løsninger til virksomheder.
R

Mulighed for sparring

I netværket bliver du en del af et stærkt team.
Share This